Hvad er atomer og grundstoffer?
Hvad har atomer og grundstoffer tilfælles?
🔍 Introduktion
Alting består af atomer. Det siger videnskaben os… men hvordan ved vi egentlig det? Og kan man zoome helt ind i et atom for at se det?
🛟 Sikkerhed
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang!
Opmærksomhed
Ingen kemikalierisici. Ingen mad eller drikke i fysik/kemi-lokalet.
🛠️ Materialer
I skal bruge følgende:
- Modellervoks / elefantsnot
- Farveblyanter og papir
- Plastkugler/perler i 3 forskellige farver
- Ståltråd eller snor
- Det Periodiske System, Ptable eller Tabellen
- Universets størrelse
- Computer
🚀 Vejledning
Følg vejledningen trin for trin:
A) Hvad består verden af?
- Gå sammen i par.
- Kig fælles på Universets størrelse.
- Tag en klump modellervoks, og del den i to dele. Derefter skal I dele den i to, og igen dele den i to.
- Fortsæt, til I ikke kan dele mere. Hvad er de mindste dele?
- Se videoen i toppen af siden (hvis I ikke har gjort det).
B) Hvad er atomer?
- Nu skal I undersøge atomets opbygning og opdage de tre vigtigste partikler: protoner, neutroner og elektroner.
- Undersøg atomet og tag noter i din logbog, med fokus på partiklernes egenskaber og forskellen mellem dem.
C) Hvordan er grundstoffer opbygget?
- Nu ved du hvad atomer er og deres betydning for “Det Periodiske System”.
- Brug din viden om atomet, til at bygge modeller af grundstoffer enten fysisk (se materialer) eller digitalt.
- Byg naturens vigtigste grundstoffer: kulstof/carbon (C), ilt/oxygen (O) og kvælstof/nitrogen (N).
- Find viden om grundstofferne fra Det Periodiske System, Ptable eller Tabellen.
- Bliver du hurtigt færdig, kan du undersøge de andre opgaver under Tabellen.
💬 Opsamling
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
- Sad I med enkelte atomer, da I delte modellervokset i bittesmå dele?
- Hvilken betydning har protoner og neutroner for atomet?
- Hvad fortæller antallet af elektroner i den yderste skal om grundstoffets placering i Det Periodiske System?
- Fortæl eleverne om den græske filosof Demokrit (460-370 f.Kr.), der er kendt for sin teori om, at alting kan deles i stadig mindre stykker, indtil en nedre grænse. De mindste stykker kaldte han for atomer, hvilket på græsk betyder “udelelig”.
- Det er vigtigt eleverne lærer at forstå, hvordan atomer, grundstoffer og det periodiske system hænger sammen.






