Mig og mine data
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
Hver eneste dag afleverer du frivilligt dine data, det mest værdifulde du ejer, til de store tech-giganter. De har i smug skabt en ‘digital tvilling’ af dig, som de bruger til at forudsige – og styre – hvad du gør i morgen. Du tænker nok ikke over det, når du scroller, poster eller stiller spørgsmål til en AI. Men de tracker alt: dine ansigtsudtryk, din puls, dine indkøb, hvem du skriver med, og hvad du føler. Du tror, det er dig, der bruger din telefon. Men i virkeligheden er det teknologien, der bruger dig. Du er blevet et digitalt gidsel i dit eget liv – tag kontrollen tilbage over jeres egne data!
- Dette er kun forslag til problemstilling og arbejdsspørgsmål.
- I kan også udarbejde jeres egne, som I selv kan gå i dybden med.
Problemstilling
Hvordan påvirker moderne teknologi og tech-giganters indsamling af digitale, biologiske og fysiske data vores hverdagsbetingelser og levevilkår, og hvordan kan vi selv bruge sensorteknologi til at tage kontrollen over data tilbage?
Arbejdsspørgsmål
- Hvordan fungerer de algoritmer, som tech-giganter bruger til at forme vores adfærd på sociale medier, og hvilke globale resurser (energi, data-centre) kræver denne datalagring? (Geografi)
- Hvordan kan kunstig intelligens (AI) bruges som et værktøj til at optimere menneskers levevilkår, og hvilke etiske udfordringer opstår der, når maskiner begynder at tænke for os? (Geografi)
- Hvordan indsamler (pulsmåler, blodsukker) og overvåger moderne sundhedsteknologier (smartwatches og sundheds-apps) vores kropslige data, og hvad kan de bruges til? (Biologi)
- Hvordan påvirker det mennesketsog organismers levevilkår, når vi bruger simpel (ølbrygning, fødevare) og avanceret bioteknologi (CRISPR/genmodificering) til direkte at ændre og redesigne vores biologiske data (DNA)?
- Hvordan virker computere og digitale sensorer (fx i Micro:bit), og hvordan opsætter de fysiske påvirkninger fra virkeligheden (som lys, temperatur eller tryk) til digitale data, som en computer kan forstå?
- Hvordan kan vi selv kode og programmere simple elektroniske kredsløb med sensorer, så teknologien arbejder for os, i stedet for at vi blot er passive forbrugere af den?
Fase 1: Digitale data (10 lektioner)
- Hvad styrer de sociale medier? (2 lektioner)
- Hvad er dit AI-strømforbug? (2 lektioner)
- Hvad gemmer sig i skyen? (2 lektioner)
- Er datacentre bæredygtige? (2 lektioner)
- Hvordan påvirker skærmbrug? (2 lektioner)
Fase 2: Biologiske data (10 lektioner)
- Hvordan husker celler? (2 lektioner)
- Hvordan omkoder man gener? (2 lektioner)
- Kan gær bruges til andet end brød? (3 lektioner)
- Kan AI gøre os sundere? (3 lektioner)
Fase 3: Fysiske data (8 lektioner)
- Hvordan træner man en AI? (2 lektioner)
- Hvad gemmer sig i computeren? (2 lektioner)
- Hvad gemmer sig i micro:bitten? (2 lektioner)
- Hvad er digital dataindsamling? (2 lektioner)
Eleverne skal parvis designe og udføre en kontrolleret naturfaglig undersøgelse, hvor de bruger Micro:bitten som datalogger til at løse et nært problem eller teste en hypotese. De skal aflevere en præsentation, der indeholder grafer over deres data og en naturfaglig konklusion, samt et produkt.
Produkteksempler:
- Det optimerede indeklima: Eleverne programmerer Micro:bitten til at logge temperatur og lys i klasselokalet over 24 timer (eller i et lukket mini-drivhus). De analyserer data: Hvornår topper varmen? Hvordan påvirker det biologiske organismer (planter eller elever)?
- Kroppens fysiske data: Eleverne bruger Micro:bittens indbyggede accelerometer til at bygge og kalibrere deres egen skridttæller. De tester nøjagtigheden af deres egen kode ved at gå præcis 100 skridt og aflæse fejlmargenen.
- Effektiviteten af isoleringsmaterialer: De bruger en temperatursensor i Micro:bitten til at logge, hvor hurtigt varmt vand køler ned i forskellige kopper (plast, pap, termokrus), og danner databaseret bevis for, hvilket materiale der isolerer bedst.
