Kan stråling skade celler?
Dataopsamling af bestrålet gær med regneark
⏱️ 2 lektioner
🪜 9.-10. klasse
📚 Biologi, Fysik/kemi, Matematik
Hvordan kan man undersøge henholdsvis UV-stråling og ioniserende stråling påvirkning af gærcellers gasproduktion under fermentering?
Opmærksomhed
- UV-stråling (især UV-B og UV-C): Kan forårsage akutte øjenskader (svejsøjne) og hudforbrændinger samt øge risikoen for kræft på længere sigt.
- Radioaktive Risø-kilder: Udsender ioniserende stråling (alfa, beta, gamma), som kan skade levende væv ved tæt kontakt eller indtagelse. Hold øje med advarselsskiltet for ioniserende stråling (se piktogram), som findes på kilde-boksen.
- Gærkulturer: Selvom bagegær generelt er ufarligt, kan vækstmedier tiltrække uønskede mikroorganismer, hvis hygiejnen svigter.
Forholdsregler
- UV-beskyttelse: Brug altid godkendte UV-beskyttelsesbriller, kittel og handsker. Tænd kun UV-lampen i en lukket beholder, bag et UV-skjold eller rettet væk fra personer.
- Radioaktive kilder: Følg de tre gyldne regler:
- Hold afstand, minimér tiden tæt på kilden.
- Brug kildehåndtaget (rør aldrig direkte ved kilderne i enden).
- Kilder skal holdes i deres beholdere, når de ikke bruges.
- Hygiejne: Brug handsker ved håndtering af gærceller og petriskåle for at undgå kontaminering.
Førstehjælp
- Ved strålingseksponering: Ved mistanke om direkte øjenkontakt med UV-lys søges læge/skadestue ved ubehag. Ved radioaktive kilder er der ingen akut førstehjælp, men unødig eksponering skal straks afbrydes.
- Ved indtagelse: Hvis materiale fra en radioaktiv kilde mod forventning knækker eller indtages, skal der straks søges læge, og området afspærres.
- Hygiejneuheld: Vask hænder grundigt med vand og sæbe og sprit af ved kontakt med gærkulturer eller podemateriale.
Oprydning
- Sikker opbevaring: Sæt straks de radioaktive Risø-kilder tilbage i deres beholdere og lås dem inde i stråleskabet.
- Nedlukning og rengøring: Sluk og afbryd strømmen til UV-lampen. Tør arbejdsbordet af med desinfektionsmiddel/sprit.
- Affaldshåndtering: Brugte gærkulturer bortskaffes som biologisk affald (fx i lukkede poser til forbrænding) efter skolens gældende regler.
- Lav hypotese – hvad forventer I?
- Afvej 1g gær og 2,5g sukker til 6 forskellige reagensglas.
- Opløs det med 10 mL vand i alle reagensglas.
- Træk en ballon over halsen på hvert reagensglas efter blanding.
- Placér henholdsvis UV-kilder og de tre radioaktive kilder foran hvert sit reagensglas, og hold ét glas fri for stråling som kontrol.
- Stil forsøget et sikkert sted i cirka 1 time.
- Indtast løbende måleresultaterne (i cm) direkte i regnearket ud for den korrekte strålingstype.
- Mål ballonernes omkreds med et målebånd efter 20, 40 og 60 minutter.
- Noter jeres målinger på papir.
Databehandling
Indtast jeres målinger fra forsøget i regnearket. Markér jeres datatabel i regnearket, og beregn gennemsnittet for klassens grupper ved hjælp af “=MIDDEL()”-formlen. Generér et grupperet søjlediagram eller et linjediagram, der viser ballonernes omkredsudvikling over tid for de forskellige strålingskilder.
Spørgsmål
- Hvilken strålingskilde resulterede i den mindste ballonstørrelse?
- Stemmer resultatet overens med jeres hypotese om strålingens celleskadende effekt?
- Præsenter jeres graf på klassens projektor, og diskuter i plenum, hvorfor ioniserende stråling påvirker biologisk materiale anderledes end UV-stråling.