Når du spiser
Hvordan hænger fordøjelse og nervesystem sammen?
🔍 Introduktion
Hvad sker der i kroppen, når du spiser?
🛠️ Materialer
I skal bruge følgende:
- Papir og farver
- Mobil eller computer
🚀 Vejledning
Følg vejledningen trin for trin:
Hvordan virker fordøjelsen?
I skal genskabe madens vej gennem fordøjelseskanalen enten gennem en illustration eller en animation og vise, hvad der sker de forskellige steder.
- Se videoen og hold øje med hvad, der sker de forskellige steder.
- Skriv en liste over de forskellige organer, føden passerer gennem på sin vej.
- Vælg enten at lave en stop-motion produktion (fx med https://www.skoletube.dk/sk-apps/stopmotion/) eller en illustration af fordøjelsen.
- Lav en grundtegning, der kan bruges som baggrund for jeres stop-motion eller illustration.
- Vælg en madvare, som I følger hele vejen gennem fordøjelsen.
- Vis, hvad der sker i de forskellige dele af fordøjelsen.
- Vis gerne, hvilke dele jeres madvare bliver nedbrudt til, og hvor det sker.
💬 Opsamling
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
- Hvad kan kroppen bruge jeres madvare til?
- Mavesækken kan udvide sig og skrumpe igen. Hvorfor er det en fordel?
- I mavesækken får maden et syrebad. Hvorfor er det en fordel for den senere fordøjelse?
Når vi tager mad i munden, tygger og synker den, har den begyndt sin rejse gennem vores fordøjelsessystem. Undervejs bliver maden nedbrudt. Kroppen optager det, som den kan bruge af energi, herunder proteiner, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Det, som kroppen ikke kan bruge, kommer ud igen gennem endetarmen.
Denne aktivitet er med fokus på elevernes kreativitet, hvor de selv skal formidle naturfaglig viden.
- Verdens Naturfag, Biologi grundbog 1
- https://youtu.be/3KBx-ULAvYY?si=3FI7C08TlFV_fhp_
- https://youtu.be/YUbcggH6vCY?si=fPfeIO-Eej7aeax4






