Energiformer og energiomdannelse
Hvilke energiformer findes der og hvad er forskellen på dem?
🔍 Introduktion
I denne aktivitet skal I først undersøge, hvordan tre forskellige apparater i hverdagen og fysiklokalet varmer vand op: en bunsenbrænder, en elkedel og en mikrobølgeovn. Bagefter skal I se en video af en dampmaskine og tegne hele dens energikæde fra varme til bevægelse.
🛟 Sikkerhed
VIGTIGT – læs dette sikkerhedsafsnit, inden du går i gang!
Opmærksomhed
- Kogende vand og varm damp: Vandet og glassene bliver meget varme og kan give skoldninger.
- Åben ild: Bunsenbrænderen bruger brændbar gas og har en varm flamme.
- Mikrobølgeovn: Metal må aldrig komme i mikrobølgeovnen, da det giver gnister. Vær også forsigtig, når du tager varmt vand ud af ovnen, da vandet pludselig kan bruse op, når du stikker et termometer i det.
Forholdsregler
- Beskyttelsesbriller: Alle i gruppen skal bære beskyttelsesbriller under forsøgene. Langt hår skal sættes op.
- Stabil opstilling: Sæt bunsenbrænder og trefod stabilt midt på bordet, væk fra papirer og penalhuse.
- Varme glas: Tag aldrig fat om et varmt bægerglas med bare hænder – brug digeltang eller varmehandsker.
Førstehjælp
- Ved forbrænding eller skoldning: Skyl straks det forbrændte område med køligt/lunkent vand i mindst 20 minutter, og giv læreren besked.
- Ved glasskår: Rør ikke ved skårene med fingrene, men få hjælp af læreren til at feje dem op i glasspanden.
Oprydning
- Sluk og køl af: Sluk for gasbrænderen og el-apparaterne. Lad trefod, trådnet og bægerglas køle helt af, før I sætter dem på plads.
- Tør op: Hæld det afkølede vand i vasken, og tør bordet grundigt af for vandstænk.
🛠️ Materialer
I skal bruge følgende:
- Postevand (250-500 ml pr. måling – samme mængde og starttemperatur hver gang)
- 2 bægerglas (500 ml, så der er god plads til vandet)
- Bunsenbrænder/gasbrænder med trefod, trådnet og tændstikker
- Elkedel
- Mikrobølgeovn
- Termometer (digitalt eller almindeligt laboratorietermometer)
- Stopur
- Digeltang eller grydelapper/varmehandsker
- Beskyttelsesbriller
- Computer
- Papir og skriveredskaber
🚀 Vejledning
Følg vejledningen trin for trin:
Del 1: Opvarmning af vand på tre måder
I skal varme den samme mængde vand op med alle tre metoder og måle, hvor lang tid det tager for vandet at stige med 30 C (f.eks. fra 20 C til 50 C).
Klargør målingerne: Aftal med læreren, om hvor meget vand pr. forsøg. Brug koldt vand fra hanen, så starttemperaturen er næsten ens hver gang.
Forsøg A – Bunsenbrænder:
- Hæld vandet i et bægerglas, og mål starttemperaturen (T_start).
- Sæt bægerglasset på trefoden over trådnettet.
- Tænd bunsenbrænderen, og start stopuret samtidig.
- Rør forsigtigt rundt med termometret undervejs. Sluk brænderen, og stop uret præcis når temperaturen er steget med 30 C. Notér tiden i skemaet.
Forsøg B – Elkedel:
- Hæld samme mængde vand i elkedlen, og mål starttemperaturen (T_start).
- Tænd elkedlen og stopuret samtidig.
- Sluk elkedlen, og stop uret, når vandet er steget med 30 C (mål hurtigt med termometret undervejs, eller sluk og mål straks). Notér tiden i skemaet.
Forsøg C – Mikrobølgeovn:
- Hæld samme mængde vand i et rent bægerglas (uden metal!), og mål starttemperaturen (T_start).
- Sæt glasset i mikrobølgeovnen, og start ovnen på fuld effekt samtidig med stopuret.
- Stop ovnen efter f.eks. 60 sekunder, tag glasset forsigtigt ud med varmehandsker, rør rundt og mål temperaturen. Sæt eventuelt glasset ind i 15–20 sekunder ad gangen, indtil vandet er steget med 30 C. Notér den samlede opvarmningstid i skemaet.
Resultater
Nedskriv jeres resultater i et lignende skema eller brug det vedhæftede regneark.
| Opvarmningsmetode | Starttemp. (∘C) | Sluttemp. (∘C) | Tid (sekunder) | Energikæde (fra start til slut) |
| Bunsenbrænder | ||||
| Elkedel | ||||
| Mikrobølgeovn |
Del 2: Dampmaskinen – fra varme til bevægelse
Når vand varmes helt op til kogepunktet, bliver det til damp, som fylder meget mere end flydende vand. Det kan bruges til at skabe bevægelse.
- Se videoen: Se den udvalgte video af en dampmaskine i gang (f.eks. en modeldampmaskine i fysiklokalet eller et damplokomotiv).
- Observer bevægelsen: Læg mærke til alle de dele, der sker noget med undervejs:
- Hvad brændes af eller varmer vandet op?
- Hvad sker der med vandet i kedlen?
- Hvordan får dampen stemplet og svinghjulet til at bevæge sig?
- Tegn energikæden: Tegn en tydelig skitse af dampmaskinen på et stykke papir. Indtegn energikæden med pile (->) hen over tegningen, så man kan se, hvilke energiformer der afløser hinanden hele vejen fra start til slut.
- Brug begreberne: Kemisk energi, termisk energi (varme), bevægelsesenergi (kinetisk energi) og eventuelt elektrisk energi / lysenergi, hvis dampmaskinen trækker en lille generator.
- Tegn også små sidepile ud fra maskinen, der viser, hvor der går energi tabt som spildvarme og lyd.
- Simulering: Leg eventuelt med energikæder fra Energiformer og ændringer
💬 Opsamling
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
- Hurtigst og langsomst: Hvilken metode varmede vandet hurtigst op med 30 C, og hvilken tog længst tid?
- Spildvarme: Hvor blev den varme af, som ikke gik ned i vandet – især ved bunsenbrænderen?
- Sammenligning med dampmaskinen: I Del 1 stoppede energikæden ved varmt vand (termisk energi). Hvad bliver den termiske energi omdannet til i dampmaskinen i Del 2?
- Energi i hverdagen: Nævn to andre maskiner eller apparater fra jeres hverdag, hvor elektrisk eller kemisk energi bliver omdannet til bevægelsesenergi.
Energi kan hverken opstå ud af ingenting eller forsvinde – men den kan skifte form. Hver gang vi varmer vand op eller får en maskine til at bevæge sig, sker der en energiomdannelse. Vi kan beskrive det som en energikæde, der viser, hvilken energiform vi starter med, og hvilke energiformer der kommer ud af det til sidst.

Læringsmål
- Eleverne kan genkende og navngive centrale energiformer (kemisk, termisk, elektrisk, strålings- og bevægelsesenergi).
- Eleverne kan opstille og tegne sammenhængende energikæder ud fra både egne forsøg og en videoobservation.
- Eleverne kan forklare forskellen på nyttig energi og spildenergi (varmetab og lyd) uden at skulle udføre tunge udskolingsberegninger på virkningsgrad og CO2-faktorer.
Faglige pointer og koncepter
- Energikæder i Del 1:
- Bunsenbrænder: Kemisk energi (gas) -> termisk energi (varme) + strålingsenergi (lys fra flammen).
- Elkedel: Elektrisk energi -> termisk energi (varme) + lidt lydenergi.
- Mikrobølgeovn: Elektrisk energi -> strålingsenergi (mikrobølger) -> termisk energi (vandmolekylerne sættes i hurtigere bevægelse).
- Hvorfor vinder elkedlen? Elkedlens varmelegeme sidder direkte nede i vandet, så næsten al energien overføres som nyttig varme. Ved bunsenbrænderen stiger en stor del af den varme luft op langs siden af bægerglasset som spildvarme.
- Fra varme til bevægelse (Del 2): Dampmaskinen bygger bro mellem termisk energi og mekanisk bevægelse (kemisk energi -> termisk energi i vand/damp -> bevægelsesenergi i stempel og hjul). Dette danner grundlag for senere forståelse af kraftværker og turbiner.
Tips til gennemførelse og tidsstyring (90 min.)
- Tidsplan:
- 0–15 min.: Fælles introduktion til energiformer og energikæder på tavlen + gennemgang af sikkerhed.
- 15–55 min.: Praktisk arbejde med Del 1 (opvarmning af vand). Har I kun én mikrobølgeovn i lokalet, kan grupperne skiftes til den, mens de øvrige starter med bunsenbrænder og elkedel.
- 55–75 min.: Del 2 – video af dampmaskine og tegning af energikæder i grupperne.
- 75–90 min.: Fælles opsamling ved tavlen, hvor 2–3 grupper viser deres tegnede energikæder.
- Valg af vandmængde: Brug gerne 0,5 L vand på tværs af alle tre opstillinger, da mange elkedler har en minimumsgrænse på 0,5 L for at dække varmelegemet. Sørg for at bruge store bægerglas, så der er god plads til omrøring uden spild.
- Sikkerhed ved mikrobølgeovn: Brug kun laboratoriets bægerglas af borosilikatglas (Pyrex/Duran) – aldrig almindelige drikkeglas. Instruér eleverne i at røre forsigtigt rundt med en glasstav eller et termometer, efter glasset er taget ud, for at undgå stødkogning.
- Forslag til video (Del 2): Vælg en kort video (2–4 min.) af en gennemsigtig modeldampmaskine eller en animation af et damplokomotiv, hvor man tydeligt kan se både flammen under kedlen, dampen i cylinderen og stemplets bevægelse.
- Verdens Naturfag, Fysik/kemi grundbog 1






