Bestraling af gaer

Bestråling af celler

  • Biologi
  • 2 lektioner
  • 9.-10. klasse

At undersøge, hvordan henholdsvis UV-stråling og ioniserende stråling påvirker gærcellers gasproduktion under fermentering.

VIGTIGT – SIKKERHED

Ret aldrig UV-lamper og radioaktive kilder mod øjnene eller skridtet!

  1. Lav hypotese – hvad forventer I?
  2. Afvej 1g gær og 2,5g sukker til 6 forskellige reagensglas.
  3. Opløs det med 10 mL vand i alle reagensglas.
  4. Træk en ballon over halsen på hvert reagensglas efter blanding.
  5. Placér henholdsvis UV-kilder og de tre radioaktive kilder foran hvert sit reagensglas, og hold ét glas fri for stråling som kontrol.
  6. Stil forsøget et sikkert sted i cirka 1 time.
  7. Indtast løbende måleresultaterne (i cm) direkte i regnearket ud for den korrekte strålingstype.
  8. Mål ballonernes omkreds med et målebånd efter 20, 40 og 60 minutter.
  9. Markér jeres datatabel i regnearket, og beregn gennemsnittet for klassens grupper ved hjælp af “=MIDDEL()”-formlen.
  10. Generér et grupperet søjlediagram eller et linjediagram, der viser ballonernes omkredsudvikling over tid for de forskellige strålingskilder.
+ Hent regneark

Hvad er ioniserende stråling og hvordan påvirker det celler?

  • Hvilken strålingskilde resulterede i den mindste ballonstørrelse?
  • Stemmer resultatet overens med jeres hypotese om strålingens celleskadende effekt?
  • Præsenter jeres graf på klassens projektor, og diskuter i plenum, hvorfor ioniserende stråling påvirker biologisk materiale anderledes end UV-stråling.

  • UV-lampe
  • Radioaktive kilder (alfa, beta, gamma)
  • Balloner
  • Reagensglas
  • Gær
  • Sukker

  • Klargør gær, sukker, reagensglas, UV-lamper samt skolens radioaktive kildesæt.
  • Eleverne glemmer ofte at spænde ballonerne tæt til reagensglasset, hvilket medfører tab af CO₂-gas. Sørg for stramme balloner.
  • Tjek også, at ballonen ikke er gået i stykker ved monteringen.
  • Hvis man har 5-6 grupper i klassen, kan de forberede et reagensglas hver.